Få styrke til at lykkes med TV-teknikken

TV-TEKNIKKEN

Det er altid for let at fokusere på det du ikke kan klare, det som ikke fungerer, ting du gør galt og som giver dig følelsen af at være mislykket. Det er som at forsøge at klatre op af en glat væg, uden at kunne få fat. Det er meget bedre at fokusere på det du har klaret, end på det der går galt. Mange finder det vanskeligt fordi du altid har den lille stemme indeni, som påstår at du bare snyder dig selv, hvis du forsøger at tænke på alt det du har gjort. Den lille stemme murrer indeni dig og minder dig om alle de gange det er mislykkedes for dig.

Her er en anden visualiseringsteknik du kan bruge, for at give dig styrke til at lykkes. Jeg har valgt at kalde den TV-teknikken.

Gå et sted hen hvor d kan være alene. Sid ned, slap af og visualiser alle de ting du har gjort som du er stolt af. Vælg dig en af disse. For eksempel den uge, da du gik en lille tur hver eneste dag. Se for dig hvordan du tog overtøjet på og ”vandreskoene” på, forlod huset og se hvor du gik hen. Hvordan det var? Træerne? Himlen? Græsset? Du husker, hvor godt det føltes at trække vejret i den friske luft, høre fuglene synge og glæden ved at bevæge sig.

Når du ser dette billede indeni dig, så forsøg at justere på knapperne på din indre Tv-skærm. Få billedet til at blive skarpere, farverne til at blive stærkere og lyden højere. Fokuser på glæden og tilfredsstillelsen du oplevede på turen. Spil videoen igen og igen – og lav små justeringer, så den bliver meget klarere, spil den igen og igen, indtil den fylder hele din bevidsthed. Lad så billedet tone ud til det forsvinder …….

Forsøg så at genskabe den dag du lå på sofaen og ikke orkede at gå tur. Skru TV-knappen i modsat retning, så farverne blive blege og grå. Gør billedet uklart, så det er vanskeligt at se. Skru ned for volumen så du næsten ikke kan høre nogen lyd i det hele taget og gør billedet mindre og mindre, så du næsten ikke kan se det. Skru så TV-knappen modsat vej så du får et billede frem af dig selv på tur med stærke, klare farver og høj volumen.

Det at bytte kanal mellem de to programmer og se mere på det positive billede end på det negative billede gør, at du vil lære at fokusere på det du kan opnå og ikke på det der mislykkes. Brug TV-teknikken til at fokusere på de gange du har følt, du har fuld kontrol over maden og stil uklart ind på de gange du har overspist. Dette er en god måde at undgå at føle sig mislykket på og en god måde til at bygge sin selvtillid op.

Du om programmerer din underbevidsthed fra at tro, at du ikke kan opnå dine mål til at tro, at du virkelig kan det. Visualiserings og TV-teknikken er et godt redskab at bruge, når du skal slanke dig eller stabilisere din trivselsvægt og finde frem til dit nye slanke jeg.

Brug den!

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *